Nogle gange er det værste, der kan ske, det bedste, der kan ske.
Det lyder måske mærkeligt, og der er bestemt mange situationer, hvor det kan være svært at finde det bedste i det værste eller overhovedet at finde en mening med det. Men det at vide og tror på, at det kan lade sig gøre, er første skridt. Viljen til at prøve, er næste. Og alligevel er det ofte svært, for det kræver naturligvis øvelse.
Men jeg har efterhånden lang erfaring med, at der altid ér noget positivt at finde, også i de virkelig dårlige ting, der sker. De mange år, hvor jeg har øvet mig i at vende negativ tankegang, følelsen af at være et hjælpeløst offer og ændre uhensigtsmæssige handlemønstre, har gjort det nemmere og nemmere for mig at finde en skjult perle i oplevelsen. Jeg bruger efter hånden kun få dage, før jeg har fundet den skjulte skat i en dårlig situation.
Det giver en følelse af tryghed, frihed, styrke og uafhængighed at kunne tænke, føle og leve på den måde. Det betyder ikke, at jeg ikke har brug hjælp eller andre at vende situationen med. Heller ikke at jeg har nok i mig selv. Tværtimod. Jeg oplever, at jo mere jeg er i stand til at tage vare på mig selv og mit liv, jo bedre er jeg til at søge hjælp på en ærlig og afslappet måde og med integrationen i behold. Jeg er mig med alt det, jeg rummer, og andre kan være sig, med alt det de rummer. Det gør alle typer forhold bedre.
Men i foråret 2025 blev mit hjerte så knust, at det tog mig flere uger at komme ovenpå igen, og måneder at finde perlen i det, der var sket.
For da min søn fravalgte mig og mit hjerte gik i stykker, gjorde det så ondt, at jeg måtte skrive mig ud af det. Ordene kom strømmende til mig på en helt anden måde, end når jeg normalt skriver. Også ord om min egen opvækst, og hvad den har betydet for mig. Der blev ved at komme ord til mig, om helingen af både sorgen over den mistede kontakt til min søn, og den manglende kærlighed i opvæksten. Og efter et halvt år stod det klart for mig, at mange andre har oplevet det samme som mig, og jeg skulle udgive det som bog.
Da jeg fandt ud af, at min bog kunne udgives – fandt jeg perlen i det værste der skete. Hvis ikke det var sket, ville jeg ikke have fået skrevet min første bog.
Min søn har i skrivende stund kontaktet mig og vi skal mødes snart. Hvad der sker ved jeg ikke, men jeg håber vi kan finde hinanden som mor og søn – og søn og mor – igen.
