Har du lyst til at dele din historie og lytte til andres?
Vi taler om sorg, savn og heling hjemme hos mig.
En torsdag aften om måneden åbner jeg mit hjem for dig, der har lyst til at dele det, du bærer på i hjertet.
Det er rørende at dele de historier, vi gemmer på i hjertet og som kan være svært at fortælle andre om. Det er sjældent vi får lov til det, uden andres dom, gode råd eller at blive fixet. Jeg holder rummet åbent, trygt og kærligt.
Der bliver serveret kaffe/te, vand, boller, ost, marmelade og chokolade.
Der er plads til 8 og hver person har 10-12 min. at fortælle i.
Vi mødes fra 19-21, og det koster 200 kr pr gang.

